
Hvem er jeg
Hvem er jeg – Jeg er fuldtidsbehandler og arbejder med samtaleterapi, hypnoseterapi og NLP. Det har jeg gjort siden 2009.
Hvem er jeg ellers – Jeg har en mangeårig og succesrig karriere som selvstændig ejendomsmægler bag mig. Et job der har givet mig megen tilfredsstillelse og megen lærdom.
Min succes i ejendomsmæglerbranchen byggede på, at jeg konstant havde fokus på at skabe resultater for mine kunder. For at kunne bevare det fokus – og energien, benyttede jeg mentaltræning. Det var via mentaltræning, jeg fik interessere for hypnose og opdagede, hvordan vi effektivt kan skabe forandringer og nå vores mål med hypnose.
Det at have fokus på at skabe resultater for mine kunder, er fortsat en af mine vigtige grundværdier i mit virke som behandler og at yde det bedst tænkelige for dig, giver mig stor tilfredsstillelse.
De resultater der kan opnås med hypnose, fascineres jeg af igen og igen.
Faglig kompetence
Det er en professionel behandling du får af mig. Mine uddannelser er taget ved de bedste uddannelsessteder.
Jeg har en god portion livserfaring og jeg har også oplevet at være i en del af de problematikker, mine klienter kommer for at få hjælp til. Det har gjort mig stærkere og hjælper mig til at vælge de rigtige værktøjer til de behandlinger, jeg yder. Jeg har så at sige på “egen krop” oplevet, hvor simpelt og nemt, det kan være at opnå forandringer med hypnose.
Mine seriøse uddannelser, min livserfaring og min ansvarlighed gør at jeg er kompetent og tryg ved at yde hypnosebehandlinger.
Min interesse for at vi har det godt – både i vores psyke og i vores krop, er årsag til at jeg har uddannet mig i fag, der forholder sig til mennesket fra forskellige vinkler.
Uddannelse og erfaring
Master Hypnoseterapeut fra Hypnoseskolen – En 2 årig uddannelse samt træning med rigtig mange øveklienter
NLP terapeut fra Hypnoseskolen – 2 årig uddannelse med en stor del praktisk træning
Ernærings- og husholdningsøkonom fra Surs Seminarium – 3½ årig uddannelse
Yogalærer
Jeg uddanner mig løbende – både for at holde mig opdateret og for at få endnu flere redskaber til at hjælpe dig.
Kurser
Angst & Traumer
Transpersonlig Hypnoterapi & dybdepsykologi
Krop & sind healing med hypnose
Lige nu
P.t. er jeg i gang med at uddanne mig til psykoterapeut. Jeg er færdig med 3. år af den 4 årig uddannelse på Hypnoseskolen/Psykoterapeut Akademiet.
Andet
Vejleder på Hypnoseskolen 2014/2015
Medvirket i “Go´ morgen Danmark” vedr. hypnose og rygestop
Etik og regler
Jeg har tavshedspligt i forbindelse med mine behandlinger og samtaler med dig, så du kan føle dig tryg ved hver samtale og hvert besøg.
Hvert forløb tilrettelægges ud fra dine personlige behov og ønsker.
Er du under 18 år, behandler jeg dig kun efter aftale med dine forældre/værge.
Er du påvirket af medicin, alkohol eller euforiserende midler, afstår jeg fra at behandle dig.